Det var først den anden aften, jeg via et indslag i TV blev gjort opmærksom på, at vi i aften ikke bare afslutter et år, men et helt årti – noget, jeg slet ikke havde tænkt på, for nul’erne har det bare med på en eller anden måde ikke at gøre væsen af sig.
Men så kom jeg til at tænke tilbage på mit eget liv i de sidste ti år – på ti år, der har været temmeligt begivenhedsrige, skelsættende og epokegørende for resten af vores liv – på godt og ondt. Ti år fyldt med hverdage, med øjeblikke, der tilsammen gør vores liv. Ti år, der på mange måder har gjort mig voksen og givet mig erfaringer, jeg ikke ville være foruden.
Nul’erne var årtiet, hvor:
- de to tårne styrtede i grus, og terror plantede frygten i os
- vores ægteskab styrtede i grus, og vi blev separerede lige før Emils 3 års fødselsdag
- vores lille pige, Freja blev født
- vi så hinanden på ny efter et år hver for sig, mange tanker og erfaringer rigere, og samlede vores lille familie igen
- jeg gik fra at være studerende til lønmodtager
- vi rykkede teltpælende op og flyttede fra Århus til Herning (en by og en landsdel, hvor jeg aldrig havde drømt om at bo) – og fik de mest fantastiske venner her
- tre af mine søskende blev gift
- mine forældre blev skilt
- min familie blev endnu mere vigtig for mig
- vi købte vores skønne hus og drømmer om mange gode år sammen
Hvad fremtiden vil bringe, ved ingen, og det ønsker jeg i virkeligheden heller ikke at vide. Men jeg er fuld af tro på Gud, på fremtiden og på dem, der står mig nær og jeg ønsker at modtage hver dag, med hvad den vil bringe, med åbne arme og tillid. Jeg ønsker at huske på det vigtige, og at vores liv består af øjeblikke, der kræver vores nærvær her og nu.
Jeg ønsker et rigtigt godt nytår til jer alle!